onsdag den 13. juli 2011

Hønsefødder og gulerødder

Weekendens Sjællandstur gav os mulighed for et dejligt besøg i Ugerløse hos min søn og svigerdatter. Det er oftest dem der må lægge hus til, når vi har brug for en overnatning på Djævleøen - deres hjem er stratetisk velplaceret i forhold til de fleste familiebesøg. At de så også altid sørger godt for os med skøn mad og vin gør ikke besøget ringere...

Desværre var de to ældste børnebørn på ferie hos farfar, men det gav jo Silas lejlighed til lidt ekstra opmærksomhed, hvilket han helt klart nød. Helt forståeligt, når man er to år og har søskende på 4 og 6.


Det var også Silas, der stolte viste familiens nye husdyr frem, og kun en bitte smule utryg ved de relativt store fugle lukkede han buret op og fodrede dem med græs, bare sådan for et syns skyld. Hønsene er nu fredelige nok, efter en lille spadseretur på græsset lod de sig lempe ind bag hegnet igen og gokkede videre.

Smart hønsehus, iøvrigt. En af de unge menneskers venner er hønseavler, og sælger sådan en færdig "hønsepakke" for et rimeligt beløb. Huset er i 2 etager og indrettet med en sovehems udstyret med redekasse og foderautomat. Trappen derop kan snildt hejses op og ned og på den måde lukke dyrene inde for natten. Redekassen er også indrettet som "æggeautomat" - når ægget er lagt, triller det ud i en lille kasse, som kan åbnes udefra.



Jeg tror nok jeg bli'r nødt til at ønske mig sådan et hønsehold - når jeg engang får lidt bedre tid...

Lørdag morgen gokkede alle 3 høner på stribe. Æggene var flotte og store og blev serveret blødkogte til morgenkaffen.

tirsdag den 12. juli 2011

En fridag på Stevns

Weekenden stod på hyggeligt familiesamvær på Sjælland: fredag hos søn og svigerdatter i Ugerløse og lørdag til Rubinbryllup i Birkerød med hyggeligt selskab og dejlig mad. Heldigvis begge steder med overnatningsmulighed, så vi havde valgt at tage fri mandag og nød den lille ferie i fulde drag.

Da vi mandag morgen vendte bilen mod Jylland kørte vi om sædvanlig af sydmotorvejen, men i Køge drejede vi fra og fortsatte ad den gamle vej langs kysten. Vi tog en lille afstikker ind i landet, gennem en lang og meget flot gammel allé, der fører op til Vallø Slot.



Slottet kan dateres helt tilbage til 1200tallet, men er genopbygget 1897 efter en brand, og både bygninger og den store park er meget velholdte. Vi fandt en bænk ved en gammel havedam med frøer og åkander, hvor vi kunne drikke termokaffen med fuldt udsyn til slottet.

Herefter gik turen videre mod Stevns Klint, hvor jeg har været mange gange som barn men det er jo længe siden...Lars har ikke været der før. Den gamle Højerup Kirke står her stadig, men ser ud som om den kan styrte i havet når som helst. Der ligger mange store klippeblokke under den og på den smalle strand, som vi vover os ned på ad en stejl jerntrappe.



Kirken er smuk i sig selv, måske især fordi den stadig står nærmest uberørt efter at koret styrtede i havet i 1926. Skæve stengulve og slidte træbænke fortæller om flittig brug engang, og prædikestolen bruges da også i dag. Af svalerne!


Tæt ved kirken fandt vi en fin lille dam med de smukkeste, kæmpestore Nøkkeroser



En dejlig tur blev afrundet med en lækker frokostplatte på Rødvig Kro, og en tiltrængt spadseretur på havnen i den hyggelige fiskerby før turen atter gik hjemover mod Silkeborg.

torsdag den 7. juli 2011

Stauder og mangfoldighed

Hvis man på bare én enkelt sommer vil opfylde drømmen om at skabe store, farverige staudebede hvor der før har været kedelig græsplæne - ja, så er der umiddelbart to oplagte muligheder: Den nemmeste er at besøge en planteskole, udvælge sig de ønskede planter, betale ved kassen og køre hjem og plante hele molevitten.

Den anden mulighed er at starte tidligt i foråret, med planlægning og såning. For mig var det let at vælge, for jeg havde slet ikke penge nok til at realisere den nemme løsning. Altså fandt jeg frem til en af yndlings-frøfirmaerne på nettet og gennemgik samtlige staudefrø fra en ende af. Hvilke farver og former drømte jeg om? Hvor nemme/svære var de at få til at spire? Hvornår kunne jeg forvente første blomstring?

Jeg forestillede mig et lidt blandet bed, med både høje og lave planter, lyserøde, hvide og naturligvis blå blomster, som jeg har en udtalt svaghed for. Særlig tålmodig er jeg ikke, så jeg valgte at blande stauderne med nogle taknemmelige etårige, som kunne fylde pladsen ud mens de langsomme stauder tog deres første sommer i ro og mag.

I marts såede jeg de fleste frø og det blev til noget af et frø-cirkus, som krævede en hel del pasning, hvilket man selvfølgelig skal være parat til. Der skal vandes dagligt, såbakker skal vendes og byttes rundt så alle får lys nok. Der skal prikles og prikles og prikles, og der skal være plads nok til et uendeligt antal urtepotter den sidste måned inden udplantning, men så giver det også bonus!

Purpursolhat, Isop, Salvie og Katteurt viste sig at være utroligt nemme stauder at få gang i, og jeg fik voldsomt mange planter, som allerede blomstrede den første sommer.

Purpursolhat

Katteurt

Isop (her i lyserød)


Almindelig Salvie
Også den mørkrosa Røllike var meget blomsterrig og dekorativ på sin helt egen skødesløse måde, da den i løbet af sommeren fik klemt sig inde mellem de andre planter og tittede op hist og her.

Blandt de etårige havde jeg valgt den stærktblå Salvie "Blue Angel", som jeg tidligere har skrevet om. Den var bare helt fantastisk sammen med den blå Isop, så året efter blev de sat sammen i et bed for sig:

Samme år prøvede jeg også en etårig, som jeg havde læst var en uundværlig del af Monet's have i Giverny. Den var også overraskende dejlig, og duftede pragtfuldt og sødt når aftenen faldt på. Deraf det danske navn Duftende Natviol. Dog er den nok lidt voldsom til en mindre have end Monet's, den bliver temmelig høj og vælter lidt uordentlig omkring.


Duftende natviol i baggrunden
Så var der jo også alle de "almindelige og nemme" blomster, som Morgenfrue, Tagetes og Blomsterkarse. Dem kan man ikke undvære i en have på landet, men de fik et bed for sig selv, hvor aftensolen kunne skinne på dem. Sådan et aftenbed havde jeg prøvet før, og det er supergodt til gule og orange blomster, specielt i sensommeren.

Det vil jeg vende tilbage til, når jeg får fundet de gamle billeder frem!

mandag den 4. juli 2011

Den afslappede variation

Nogle dage gider man bare ikke lave mad, men sulten melder sig jo alligevel helt af sig selv. Sådan var det her søndag aften, luften var dejlig lun men tordenskyer trak sammen over os.

Løsningen blev en "tøm køleskabet middag": et par frankfurtere fra fryseren, weekendens rester af brød og et skærebrædt med lidt salat, agurk, tomat og en håndfuld ærter var dagens opdækning.

Se lige hvor afslappet Lars tager sådan en madlavning!

Store-frøvandringsdag i Resenbro

Mindre end 100 m fra vores grund ligger en mindre, forhenværende grusgrav, som engang tilhørte byens betonstøberi. Idag er det et fredet vandhul gemt godt af vejen af høje fyrretræer, og jeg tror egentlig ikke der er mange her omkring, der kender dets tilstedeværelse.

Men netop på denne tid af sommeren bliver vi mindet om denne nærliggende udklækningscentral for Gudenåens frøer. Helt utrolige mængder haletudser udklækkes nemlig dér i det fredelige vandhul, men når de har udviklet sig til små, brune frøer på sådan cirka ½-1 cm begynder de en lang og farefuld vandring ud i den store verden. Instinktet (eller hvad det nu ellers er)sætter kursen ret så direkte mod åen, som snor sig forbi Resenbro i en fugleflugtsafstand herfra på 3-400 m. Det er i hvert fald den historie, jeg har fået fortalt af vores genbo, fru Nielsen, som har fulgt frøernes lange march i mere end 50 år.

Denne weekend startede med silende regn hele lørdagen, og søndag eftermiddag var luften endnu tung og fugtig, da jeg endelig fik tid til en lugerunde derude. Og jorden var et myldrende hav af småbitte frøer, som var kommet på afveje og nu hoppede hid og did og allevegne.

Kameraet blev hentet, men småkravlet var ikke indstillet på at posere for fotografen, så billederne her yder ikke mangfoldigheden retfærdighed. Det blev kun til enkeltportrætter af nogle af de mindste eksemplarer.



Disse 'store' sten er faktisk skærver i str. 0.8 mm


Søde er de, men det er nu en foruroligende fornemmelse at vade rundt i et levende frøhav. Jeg håber at rigtig mange af dem nåede frem til bestemmelsesstedet efter den lange tur gennem haver og over veje.

Vi havde nu også besøg af et noget større dyr fredag aften, hvor et ungt rådyr pludselig stod midt i haven. Desværre drillede kameraindstillingen, det var for mørkt og det smukke dyr forsvandt lige så hurtigt igen.