Efterhånden som jeg fik skik på det meste, mærkede jeg dog savnet efter én at dele alt dette med. Et heftigt, kuldsejlet kæresteforhold slog mig næsten af pinden, men jeg giver ikke så let op og begyndte lidt mere aktivt at se mig om efter en ny mage.
Jeg mødte Aage i vinteren 2004, og vi brugte forår og sommer til at lære hinanden bedre at kende. Vores udgangspunkter var ret forskellige, men vi havde det rart og ikke mindst sjovt sammen i de weekender, han var på besøg fra det østjyske. Mange hus- og haveprojekter blev klaret i fællesskab, for han var en dygtig og kreativ gørdetselv-mand, og det var nu alligevel dejligt med det fællesskab efter årene alene.
Sammen malede vi huset i sensommeren, med en flot, siennarød silikatmaling:
I slutningen af året begyndte vi at overveje muligheden for også at dele hverdagene, men selv mine mest kreative ændringer af indretningen kunne ikke bortforklare mit hjems ringe størrelse. Der var simpelthen ikke plads nok til 2 - trods alt - meget forskellige individer. Ideen om at flytte til Bornholm modnedes efter vores andet fælles besøg hos mine døtre derovre. Der var selvfølgelig både fordele og ulemper ved en sådan radikal ændring af vores tilværelser - men vigtigst var, at vi kunne starte en fælles fremtid på 'helt bar bund'.
I starten af februar, i forbindelse med en jobsamtale på øen, fandt jeg så en landejendom som jeg så nogle spændende muligheder i. Godt nok trængte boligen til en hel del renovering, men den var dog beboelig, og beliggenheden tæt på Dueodde tiltalte mig overordentligt. Der var rigeligt jord til en kæmpe have, og udhusbygningerne var i både størrelse og stand overkommelige.
Beslutningen bliver hurtigt taget, Lærkesvang skal være vores nye hjem fra 1. april 2006.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar